einar-willumsen-logo Einar Willumsen

Share on:

Current Opportunities

 

Einar Willumsen søger en Customer Service Support 

 

Efter flere års vækst og med en fortsat ambitiøs vækststrategi for de kommende år, søger A/S Einar Willumsen (EW) endnu en dygtig Customer Service Support til vores salgsafdeling på hovedkontoret i Brøndby. EW er en kundedrevet virksomhed, og vores Customer Service Group spiller derfor en helt central rolle i hverdagen, med at supporte vores kunder på bedste vis.

Rollen
Du vil indgå i vores dygtige Customer Service Team, hvor du sammen med 3 kollegaer har ansvaret for bl.a daglig kommunikation med vores kunder, ordrehåndtering, udarbejdelse af tilbud, bestilling af prøver & nødvendige dokumentation samt diverse ad hoc opgaver.

Samtidig fungerer du også som support for vores Key Account Mangers og Sales & Innovation Director. Du skal trives med at have mange bolde i luften, da du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver og altid med kunden i centrum. Du får en bred kontaktflade internt i organisationen, hvor du er i løbende dialog med kollegaer i bl.a udvikling, produktion og logistik.

EW er en international virksomhed med kunder i hele verden, størstedelen er dog nordiske, hvorfor vores daglige kommunikation er på dansk,”nordisk” og engelsk.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, energisk, glad og positiv; du er fleksibel og løsningsorienteret. Du er imødekommende, empatisk og udadvendt og interagerer gerne med både kunder og kollegaer uanset niveau i organisationen. Samtidig er du kvalitetsbevidst og omhyggelig og har let ved at lære nyt og er åben og omstillingsparat.

Med din positive energi bidrager du til en god stemning i teamet.

Du kan lide at arbejde i en, til tider, travl hverdag med korte deadlines og have mange bolde i luften.

Vi forventer at du har erfaring fra en lignende stilling og er vant til at arbejde i ERP systemer, gerne i BC (Navision)

Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig og udfordrende stilling i en kultur hvor der er højt til loftet, frihed under ansvar og kort fra beslutning til handling. Du får en konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring.

Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt for os, at vi hjælper hinanden både indenfor og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder.

Én ting kan vi love: Det bliver aldrig kedeligt!

Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation via e-mail på [email protected]. Vi søger tiltrædelse snarest muligt og vil derfor løbende indkalde relevant kandidate til jobsamtale.

Einar Willumsen (EW) blev grundlagt i 1901, og i dag er vi den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og compounds til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi har hovedkvarter i Brøndby og et datterselskab i Malmø. I EW får du cirka 90 kolleger med mere end 10 forskellige nationaliteter. EW’s største aktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi. EW er baseret på og lever stadig efter stærke nordiske værdier, såsom Troværdighed, Fleksibilitet og Innovation og selvfølgelig vores overordnede motto: “When taste and speed matter”.