einar-willumsen-logo Einar Willumsen

Share on:

Current Opportunities

Indkøber til virksomhed i vækst inden for fødevarebranchen

 

A/S Einar Willumsen

 

Efter flere års vækst og med en fortsat ambitiøs vækststrategi for de kommende år søger A/S Einar Willumsen (EW) nu en dygtig indkøber til vores indkøbs- og planlægningsteam på hovedkontoret i Brøndby. EW er en ordreproducerende virksomhed, og indkøbs- og planlægningsafdelingen spiller derfor en helt central rolle i driften ved til stadighed at sikre tilstedeværelsen af de rigtige råvarer, så produktionen i videst muligt omfang kan forløbe uhindret, og ordrerne leveres som lovet til kunderne.

Rollen

Som indkøber hos EW skal du være med til at sikre, at kommunikationen og samspillet mellem indkøb, planlægning, produktion og salg foregår smidigt i en god dialog og med fast opfølgning. Det er derfor vigtigt for din succes i rollen, at du har en god forretningsmæssig forståelse for værdi- og forsyningskæden i en ordrebaseret produktionsvirksomhed, og at du trives i en driftsrolle med et højt tempo og mange interessenter omkring dig.

En vigtig del af rollen er at opbygge et solidt netværk og have fingeren på pulsen, hvad angår tilgængelighed, prisudvikling med videre på markedet for de råvarer, virksomheden benytter, og at du samtidig kan omsætte dette til relevant information til de øvrige dele af organisationen.

Du er hele tiden på forkant med behovet for råvarer og sikrer derigennem, at råvarerne er til stede på det forventede tidspunkt. Dette indebærer blandt andet analyse af forecasts fra virksomhedens kunder og indgåelse af årskontrakter på f.eks. naturlige råvarer, der kun høstes én gang om året. Alt sammen i et tæt samarbejde med især indkøbs- og planlægningsteamet samt salgsafdelingen.

Primære arbejdsopgaver og ansvar
Dine væsentligste arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være:

  • Indkøb af råvarer til produktion og lager samt fakturakontrol heraf
  • Monitorering af og opfølgning på beholdning, priser og mængder for råvarer
  • Opfølgning på bestilte leverancer
  • Daglig koordinering og opfølgning med leverandører
  • Sikre at stamdata er opdaterede og korrekte
  • Opfølgning på eksisterende leverandøraftaler
  • Prisforhandling og forhandling af nye kontrakter på råvarer
  • Kontakt til danske og udenlandske leverandører og udvikling af relationer hertil
  • Omsætte viden om udvikling i råvaremarkedet til relevant information for organisationen
  • Afsøge markedet for alternative leverandører og råvarer

Om dig

Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling som indkøber i en international ordrebaseret produktionsvirksomhed. Du er en god købmand, som kan finde de rigtige produkter til den rette pris, og som forstår vigtigheden af at have en god løbende dialog med både leverandører og interne interessenter. Det vil være en fordel, hvis du har branchekendskab fra fødevare- eller ingrediensbranchen. Du er vant til at arbejde struktureret med dine opgaver og arbejder naturligt med virksomhedens ERP-system som et væsentligt værktøj.

Som person er du udadvendt og formår at interagere med både leverandører og alle relevante kollegaer uanset niveau i organisationen. Du er løsningsorienteret og giver ikke op, selvom du møder udfordringer indimellem. Din erfaring som indkøber er vigtigere end din uddannelse.

Herudover forventer vi, at du:

  • Er initiativrig, resultatorienteret og dynamisk og kan få tingene til at ske
  • Arbejder proaktivt, så du altid er mindst et skridt foran
  • Hellere vil ringe til en leverandør end skrive en mail
  • Er præget af engagement og fleksibilitet
  • Er vedholdende indtil en opgave er løst
  • Er en dygtig kommunikator og kan opbygge relationer på kort tid
  • Du har et højt drive, er humørfyldt, empatisk og udadvendt
  • Er god til at strukturere din hverdag og opgaver
  • Er detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og god til at samarbejde
  • Er nysgerrig på hvordan markedet for råvarerne udvikler sig
  • Trives med rutineopgaver men også er klar på at gå i krig med nye opgaver
  • Er stærk i ERP-systemer og gerne i BC (NAV), men det er ikke et krav
  • Er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig og udfordrende fuldtidsstilling i en spændende virksomhed med en lang historie. Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt for os, at vi hjælper hinanden både inden for og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder. Og en ting kan vi love; det bliver aldrig kedeligt. 

Din ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning og CV på e-mail til [email protected]. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt og indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Om Einar Willumsen 

Einar Willumsen (EW) blev grundlagt i 1901, og i dag er vi den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og compounds til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi har hovedkvarter i Brøndby og et datterselskab i Malmø. I EW får du cirka 90 kolleger med mere end 10 forskellige nationaliteter. EWs største aktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi. EW er baseret på og lever stadig efter stærke nordiske værdier, såsom Troværdighed, Fleksibilitet og Innovation og selvfølgelig vores overordnede motto: “When taste and speed matter”.

Current Opportunities