einar-willumsen-logo Einar Willumsen

Share on:

Current Opportunities

 

Einar Willumsen søger en Quality Assurance Manager

 

Brænder du for fødevaresikkerhed, kvalitet og optimering af processer? Trives du i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Så er du måske vores nye Quality Assurance Manager hos A/S Einar Willumsen (EW).

Om jobbet

 

Quality Assurance er en central og vigtig del af hele værdikæden. EW er certificeret efter BRC Standard for Food Safety, og din opgave bliver at medvirke til at sikre stort fokus på kvalitets- og fødevaresikkerhedskultur. Arbejdet sker i tæt samarbejde med produktion og salg.

Som Quality Assurance Manager leder du et team med p.t. 3 medarbejdere. Du refererer til virksomhedens Quality & Regulatory Director. EW’s Quality & Regulatory team består desuden af 5 kolleger inden for det regulatoriske område. Dine arbejdsopgaver udføres primært på virksomhedens hovedkontor i Brøndby, men også i datterselskabet i Malmö. De 2 produktionssteder arbejder efter samme kvalitetsstyringssystem og er certificeret efter samme standard.

Tværgående projekter er en naturlig del af jobbet f.eks. i forbindelse med reklamationsbehandling eller optimeringer, og det er afgørende, at du er i stand til og ikke mindst trives med at samarbejde med kolleger i alle afdelinger og på alle niveauer.

Jobbet har et varieret indhold og består i hovedtræk af følgende primære arbejdsopgaver:

  • Fortolkning af krav fra gældende BRC Standard, myndigheder og kunder samt implementering i virksomheden, herunder sparring med og hjælp til de produktionsansvarlige
  • Varetagelse af BRC-, halal-, kosher- og økologicertificeringer v. eksterne auditorer
  • Reklamationsbehandling samt håndtering af øvrige kundehenvendelser
  • Interne audits
  • Kvalitetsmøder
  • Afvigelsesbehandling
  • Vedligeholdelse og løbende udvikling af kvalitetsstyringssystemet, herunder at sikre ensartede arbejdsprocesser i Danmark og Sverige
  • Ledelse af QA-teamet samt HACCP- og VACCP-team

Om dig

Vi forventer, at du som minimum har en uddannelse på bachelorniveau, f.eks. som levnedsmiddelingeniør, levnedsmiddelkandidat el.lign. Du har min. 5 års erfaring inden for HACCP, audits, håndtering af reklamationer samt root cause analyse fra fødevareproducerende virksomhed. Mikrobiologisk erfaring er desuden en fordel.

Som person er du imødekommende og positiv. Du er god til at skabe relationer, kommunikere og rådgive og sikrer derigennem forankring af QA i forretningen med en pragmatisk tilgang og forståelse for, hvad der praktisk er muligt. Du trives i en afvekslende hverdag, hvor dagsordenen kan ændre sig med kort varsel.

Vi forventer derudover, at du:

  • Tager selvstændigt ansvar for opgaverne – også de mere udfordrende og krævende
  • Respekterer deadlines og er fleksibel, når det gælder om at løse problemer hurtigt og effektivt
  • Kan formulere skriftlige svar til kunder i reklamationssager, baseret på tekniske analyser/svar, som kolleger i QC eller R&D har budt ind med
  • Formulerer dig flydende på dansk og engelsk samt forstår svensk i skrift og tale

Hos EW vægter vi højt, at vores medarbejdere er til stede på arbejdspladsen, da vi har erfaring for, at det fremmer kommunikation, samarbejde og ikke mindst det sociale aspekt af arbejdslivet. Da stillingen har bred berøringsflade i organisationen, er det således også vigtigt, at du er synlig og tilgængelig på arbejdspladsen.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig og udfordrende fuldtidsstilling i en spændende virksomhed med en lang historie. Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt for os, at vi hjælper hinanden både inden for og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder. Og én ting kan vi love: det bliver aldrig kedeligt.

Din ansøgning

Rekrutteringsprocessen udføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Thorsten Andersen på tlf. +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din motivation samt CV ved førstkommende lejlighed.

Einar Willumsen ønsker ansættelse hurtigst muligt og vi indkalder relevante kandidater til samtale kontinuerligt.

Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Einar Willumsen (EW) blev grundlagt i 1901, og i dag er vi den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og compounds til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi har hovedkvarter i Brøndby og et datterselskab i Malmø. I EW får du cirka 90 kolleger med mere end 10 forskellige nationaliteter. EW’s største aktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi. EW er baseret på og lever stadig efter stærke nordiske værdier, såsom Troværdighed, Fleksibilitet og Innovation og selvfølgelig vores overordnede motto: “When taste and speed matter”.