Current Opportunities
Einar Willumsen søger en Quality Control Manager
Til en nyoprettet stilling hos Einar Willumsen søger vi en Quality Control Manager, til vores team i Danmark.
Stilling og arbejdsopgaver
Einar Willumsen (EW) er en virksomhed, der vægter ordentlighed og grundighed højt, og derfor er Quality Control (QC) en helt central og vigtig del af værdikæden. Som følge af virksomhedens vækst og kontinuerlige udvikling søger vi en QC-manager. QC indgår i et tæt samarbejde med produktudvikling, produktion og salg og derved er det en stilling med en bred berøringsflade i organisationen.
Du bliver leder for et erfarent team, og sammen vil I have et fælles mål om altid at levere den bedste service til kunderne. Jobbet har et varieret indhold og består i hovedtræk af følgende primære arbejdsopgaver:
- Supportere og lede teamet
- Kontrol af og efterfølgende frigivelse af råvarer og producerede varer
- Trouble shooting og intern kommunikation i forbindelse med afvigende varer.
- Sikre årsagsanalyse og korrigerende handlinger
- Sikre løbende udvikling af teamet samt analysemetoder og -udstyr, herunder ensartede arbejdsprocesser i Danmark og Sverige
- Vedligeholdelse af lagerbeholdninger
- Håndtering af kundespørgsmål og diverse dokumentation
Kandidaten
Du har praktisk erfaring fra QC-området i et driftslaboratorie og som leder for QC. Via stort engagement og drive bidrager du til, at EW leverer høj kvalitet som aftalt – hver gang. Du har en solid forretningsmæssig forståelse, er en god sparringspartner og kan kombinere dine ledelseskompetencer med fagligt laboratoriearbejde. Du har forståelse for værdikæden, både i form af svar tider og vareomkostninger.
Du evner at tænke i store linjer og løsninger og udviser handlekraft uden at miste interesse og respekt for detaljerne. Desuden får du mulighed for med friske øjne at udvikle og optimere arbejdsprocessen og samtidig tage teamet med på denne udviklingsrejse. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i et driftslaboratorie, så du forstår arbejdsprocesserne, men også kan udfordre dem samt er villig til at være hands-on når eller hvis der er behov. Samtidig er det også vigtigt, at du har forståelse for tidspresset for frigivelse af produkterne og råvarerne uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Du er omstillingsparat, serviceminded, arbejder struktureret og fokuserer på at få opgaverne løst. Du mestrer diverse IT-systemer og er en stærk kommunikator i skrift og tale.
Vi forventer, at du:
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
- Tager velbegrundede beslutninger og står på mål for dem
- Kan håndtere skarpe deadlines
- Er en stærk kommunikator
- Tænker i kundevenlige løsninger
- Arbejder effektivt samt ser muligheder fremfor begrænsninger
- Sætter en ære i at gøre tingene rigtigt samt er detaljeorienteret
- Er holdspiller og har viljen til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver
- Arbejder målrettet og ansvarligt
- Er ambitiøs og med et højt drive
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Einar Willumsen tilbyder
Du vil få en alsidig og udfordrende stilling i en spændende virksomhed med en lang historie. Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt, at hjælpe hinanden både inden for og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder. Og en ting kan vi love; det bliver aldrig kedeligt at være en del af EW.
Hvis du er interesseret i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation via e-mail på job@ewflavours.com. Vi vil løbende indkalde relevante kandidater til jobsamtale.