
Laborant
A/S Einar Willumsen
Bliv en del af vores team i Brøndby
Laborant i Quality Control
Har du lyst til en hverdag fyldt med spændende opgaver med fokus på høj produktkvalitet og med en stor grad af ansvar? Synes du, det er sjovt at arbejde med ingredienser til en bred vifte af fødevarer? Så er du måske vores nye laborant til kvalitetslaboratoriet på vores fabrik i Brøndby.
Arbejdsområde og -opgaver:
Einar Willumsen er en ordreproducerende virksomhed med forholdsvis korte leveringstider, hvor det vægtes højt at levere varer til den aftalte tid uden at gå på kompromis med kvaliteten. Afdelingen for Quality Control (QC) er derfor en central og yderst vigtig del af værdikæden, hvor der er korte leveringstider på analyser, og der ofte kan være flere opgaver i gang på samme tid. I QC har vi et meget tæt samarbejde med produktionen, planlægning, indkøb, QA, produktudvikling og salg.
Vi søger en dedikeret og teknisk drevet laborant til vores kvalitetskontrolafdeling, der består af 3 laboranter. Som person er du omgængelig, pålidelig, fleksibel, mødestabil og ansvarsfuld.
Primære arbejdsopgaver:
- Test af råvarer, mellemvarer og færdigvarer, herunder fysiske, kemiske og sensoriske analyser (f.eks. Brix, pH, syre, densitet, farve, viskositet, flammepunkt og gaskromatografi)
- Udarbejdelse af analysecertifikater
- Arkivering af referenceprøver
- Løbende vedligeholdelse af lagerbeholdninger
- Support til diverse afdelinger
- Vedligehold af laboratoriet, udførelse af kalibrering og opfølgning på laboratorieudstyr
- Logning af afvigende produkter
- Troubleshooting i forbindelse med afvigende produkter
- Tilberedning og blanding af compounds, sirupper og færdige produkter
- Organisere prøver, som udføres af eksterne laboratorier
Kvalifikationer:
- Uddannelse som laborant eller lignende kvalifikationer
- Gerne praktisk erfaring fra QC og/eller fødevareproduktion
- Flair for Excel og generelt brug af IT-systemer
- Interesseret i at arbejde med kvalitet og GMP
- Detaljeorienteret og disciplineret
- Selvmotiveret og positiv indstilling med høj energi og drivkraft til at nå mål
- Holdspiller og god til at samarbejde
- Trives med mange forskellige opgaver og en høj grad af variation
- God til at bevare roen og overblikket, når der er travlt
- Taler og skriver dansk og engelsk samt forstår svensk i skrift og tale
- God til at kommunikere
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en kultur, hvor samarbejde vægter højt. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tankegang til at hjælpe vores kunder. Du bliver en del af en international virksomhed med mulighed for personlig udvikling. Og én ting kan vi love: Det bliver aldrig kedeligt.
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i jobbet, ser vi frem til at modtage dit motiverede CV via e-mail på job@ewflavours.com hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Om Einar Willumsen
Einar Willumsen blev grundlagt i 1901 og er i dag den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter,
destillater og forbindelser til fødevare- og drikkevareindustrien. Einar Willumsen har hovedkontor i Brøndby og et datterselskab
i Malmø. Hos Einar Willumsen får du cirka 110 kolleger fra mere end 10 lande. Einar Willumsens hovedaktionær er en fond, der
donerer en del af overskuddet til forskning i kræft og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores
ambitiøse vækststrategi. Einar Willumsen er baseret på og lever stadig af vores stærke nordiske værdier: Pålidelighed,
fleksibilitet, innovation og selvfølgelig vores motto: “When taste and speed matter”.