einar-willumsen-logo Einar Willumsen

einar-willumsen-logo Einar Willumsen

News // Share on:

Current Opportunities

In Danish!

Quality Assurance Specialist

 

Vil du være med til at opretholde vores høje kvalitet? Har du lyst til at gøre en positiv forskel for dine kollegaer? Er du god til at omsætte krav og regler på en forståelig måde overfor dine kollegaer? Så har vi en spændende stilling i vores QA afdeling til dig.

Rollen

Quality Assurance er en central og vigtig del af vores værdikæde. Einar Willumsen er certificeret efter BRC Standard for Food Safety og din opgave bliver at medvirke til at sikre en fortsat høj standard med stort fokus på kvalitets- og fødevaresikkerhedskultur.

Dit primære samarbejde vil være med vores kollegaer i produktionen, men der vil også være en høj grad af tværgående projekter, som fx optimering af interne processer.
Dit nærmeste team vil blive vores QA afdeling som består af en Quality & Regulatory Director, og en QA Manager, som du vil referere til.

Du vil få et tæt samarbejde med vores øvrige Quality og Regulatory team, som har deres spidskompetencer indenfor Quality Control (QC) og Regulatory Affairs (RA).

For at få succes i rollen, er det essentielt at du er god til at samarbejde og er udpræget teamplayer.

Din nye arbejdsplads ligger i Brøndby, og du vil lejlighedsvis skulle arbejde i vores datterselskab i Malmø fx ifbm. audits.De 2 produktionssteder arbejder efter samme kvalitetsstyringssystem og er certificeret efter samme standard.

Primære arbejdsopgaver og ansvar

  • Interne audits og inspektioner
  • Godkendelse og evaluering af leverandører (råvarer og services)
  • Halal og kosher forespørgsler, certificeringer og audits
  • Vedligeholdelse af relevante certifikater på både leverandør- og råvareniveau (GFSI, halal, kosher og økologi-certifikater)
  • Opfølgning på interne afvigelser
  • Besvarelse af kundehenvendelser
  • Vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystem
  • Introducere nye medarbejdere i henhold til kvalitetsstyringssystemet.

Om dig

Du har en uddannelse indenfor fødevarer på minimum bachelor niveau.

Erfaring fra fødevareproducerende virksomhed (gerne GFSI certificeret) vil være et stort plus, ligesom vi gerne ser at du har arbejdet med HACCP, audits, root cause analyse og mikrobiologi.

Du kan:

  • Håndtere en stor mængde manuelle processer – og kommer gerne med dine input til hvordan de kan automatiseres.
  • Lede, tage ansvar for og drive tværfaglige projekter til gode kundevenlige løsninger
  • Formulere dig på dansk og engelsk samt forstå svensk i skrift og tale

Som person er du imødekommende, positiv, pragmatisk, god til at samarbejde og motiverer andre til at trække i samme retning.  Du går op i detaljer uden at være fanatisk. Du er vant til at tage selvstændigt ansvar for opgaver, som ikke altid er lette eller hurtige at gennemføre, samt at skabe resultater.

Du respekterer deadlines, og kan være fleksibel når det gælder om at løse problemer hurtigt og effektivt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en kultur hvor samarbejde vægter højt. Det er vigtigt for os, at vi hjælper hinanden inden for og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tankegang til at hjælpe vores kunder.

Du bliver en del af en international virksomhed med mange muligheder for personlig udvikling. Og en ting kan vi love; Det bliver aldrig kedeligt.

Din ansøgning:

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning og CV som e-mail til [email protected]. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt og indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Om EW:

Einar Willumsen (EW) blev grundlagt i 1901, og i dag er vi den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og compounds til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi har hovedkvarter i Brøndby og et datterselskab i Malmø. I EW får du cirka 90 kolleger med mere end 10 forskellige nationaliteter. EWs største aktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi EW er baseret på og lever stadig efter stærke nordiske værdier, såsom ”, Reliability, Flexibility & Innoation” og selvfølgelig vores overordnede pay off: “When speed and taste matter”.