einar-willumsen-logo Einar Willumsen

einar-willumsen-logo Einar Willumsen

News // Share on:

Current Opportunities

In Danish!

Servicetekniker til reparation og vedligeholdelse

 

Kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk vedligeholdelsesteam, hvor sikkerhed, kvalitet, procesforståelse, systematisk fejlfinding, oppetid og samarbejde er vigtige nøgleord? Er du proaktiv, kreativ, forandringsvillig og ansvarlig, har du en fleksibel og engageret indstilling til dit arbejde? Så kan det være dig, vi søger som vores nye servicetekniker til reparation og vedligeholdelse.

Arbejdsområde og -opgaver

I vedligeholdelsesafdelingen hos A/S Einar Willumsen sætter vi sikkerheden meget højt, ligesom vores arbejde altid afspejler en høj kvalitet med baggrund i god procesforståelse. Systematisk vedligeholdelse, fejlfinding, høj oppetid samt godt samarbejde er væsentlige parametre i vores daglige arbejde. Som servicetekniker hos A/S Einar Willumsen vil dine primære arbejdsopgaver være indenfor områderne:

  • Udførelse af akutte reparationer i tilfælde af udstyrssvigt eller breakdown.
  • Service og vedligeholdelse af produktionsudstyr og support til produktionen, samt vores laboratorier.
  • Dagligt tilsyn og sikring af vores forsyningsanlæg, herunder damp-, trykluft- og vandforsyning samt fabrikkens ventilations- og køleanlæg.
  • Oprettelse og registrering af aktiviteter i vores PM5 vedligeholdelsessystem.
  • Deltagelse i aktiviteter ved implementering af nye produktionsmaskiner, udstyr og processer.
  • Løbende være med til at udvikle afdelingens processer.
  • Opfølgning og overholdelse af målsætning i tæt dialog med kollegaer, operatører og produktionschef.
  • Kontakt til eksterne leverandører i Danmark og udlandet.

Faglige kvalifikationer 

Du har en håndværksmæssig baggrund som fx smed, maskinarbejder, automatiktekniker e.l., og du har en god procesforståelse samt nogle års erfaring fra en lignende stilling. Vi forventer desuden:

  • Kendskab/erfaring i arbejde med rustfrie materialer og gerne erfaring fra fødevareindustrien.
  • Du har tilegnet dig kompetencer indenfor el-området og har et godt kendskab til motorer, sensorer m.m.
  • Flair for samt interesse og erfaring indenfor automatik og teknik.
  • Erfaring med fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på udstyr og tekniske installationer.
  • Evnen til at sætte dig ind i dokumentation for udstyr, programmer samt IT i produktionssammenhæng.
  • Gerne erfaring med at arbejde i ATEX-områder, da sikkerhed er topprioritet.
  • Truckcertifikat, varmt arbejde bevis samt forståelse for Lean tankegangen.
  • Det er ligeledes en fordel, hvis du har udvidet kedelpassercertifikat, type 1. Har du ikke dette, vil du få det.
  • Kendskab til brug af API og SCADA kan være en fordel men intet krav.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Personlige kvalifikationer

På det personlige plan går du forrest og tager personligt ansvar og ejerskab. Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik samt en solid teknisk indsigt, der sætter dig i stand til at prioritere de opgaver, der opstår i din hverdag. Du er løsningsorienteret, ansvarsbevidst, struktureret og har en god ordenssans, hvilket gør dig i stand til at have flere bolde i luften og samtidig bevare et godt overblik. Du er serviceminded, udadvendt og kan assistere på alle niveauer i organisationen. Du tænker sikkerhed inden du påbegynder arbejdet og er indstillet på, at der en sjælden gang imellem kan være periodisk overarbejde/tilkaldevagt i weekender og på hverdage.

Du tilbydes

Du tilbydes en alsidig stilling som servicetekniker i en spændende virksomhed i vækst og udvikling, som rummer en verden af muligheder, hvis du har det rette drive til at tage dem. Vi har tillid til vores medarbejdere og støtter dette gennem uddelegering af ansvar samt løbende medarbejderudvikling. Du tilbydes løn efter kvalifikationer, en god pensionsordning samt sundhedsforsikring og kantineordning. Stillingen er en fuldtidsstilling på koncernens hovedkontor beliggende i Brøndby. Vi har flextid og mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen i et vist omfang, men da de fleste af dine arbejdsopgaver ligger om morgenen, ser vi helst at du møder tidligt (ved 6/7-tiden).

Du vil også skulle varetage opgaver, som skal løses i samarbejde med teknisk afdeling på vores fabrik i Malmø, og skal forvente rejseaktivitet hertil (ca. 1 dag om ugen)

Ansøgning

Hvis du er interesseret i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt anden relevant dokumentation via e-mail på [email protected].

Vi vil løbende indkalde relevante kandidater til jobsamtale. Yderligere information omkring stillingen kan fås hos Group Facility & Maintenance Manager Klavs Jensen på telefon 29 42 89 88.